Graft versus host sygdom (GvHD) er en form for kroppens immunrespons, når transplanterede celler fra en donor angriber cellerne i modtagerens krop. Denne tilstand er en almindelig bivirkning, som patienter oplever efter at have gennemgået en transplantation.
GvHD, der vises i hver person, kan være forskellig. Ved GvHD, der er klassificeret som mild, kan tilstanden komme sig af sig selv. Men i nogle tilfælde kan GvHD forårsage alvorlige og farlige symptomer, der kræver seriøs behandling.
Årsager til graft versus værtssygdom
Graft versus host sygdom er en form for kroppens immunrespons, der opstår som følge af angreb af transplantatceller fra donor til patientens kropsceller. Denne tilstand er en bivirkning, der kan være forårsaget af:
- Knoglemarvstransplantation, som normalt udføres på patienter med blodkræft og lymfekræft
- Intern organtransplantation, der indeholder immunsystemceller, såsom hvide blodlegemer, for eksempel ved lever- og nyretransplantationsprocedurer.
Transplantationsproceduren udføres ved først at undersøge vævet fra donoren. Målet er at se, hvor meget HLA matcher (humant leukocytantigen) med patientens værtsceller. HLA i sig selv er et molekyle, der har en vigtig rolle i immunresponset på fremmede stoffer i kroppen.
Hvis HLA-matchet mellem patient og donor er stort, så vil risikoen for at udvikle GvHD være mindre. På den anden side, hvis matchningen er lille, er GvHD i fare efter transplantationsproceduren er udført.
Potentialet for et HLA-match vil være større, hvis donoren er en pårørende til patienten. Sandsynligheden for GvHD under disse forhold er kun omkring 30-40%. Men hvis donor og patient ikke er familiemedlemmer, er risikoen for at udvikle GvHD højere, dvs. 60–80 %.
Her er andre ting, der kan øge risikoen for at udvikle GvHD:
- Ældre patient
- Det transplanterede organ indeholder en masse hvide blodlegemer (T-lymfocytter)
- Mandlige patienter med kvindelige donorer, der har været gravide
- Donorer medbringer cytomegalovirus i hendes krop
Symptomer på graft versus host sygdom
Symptomer på GvHD er opdelt i to typer baseret på tidspunktet for symptomernes opståen, nemlig akut og kronisk GvHD. Her er forklaringen:
Graft versus host sygdom (GvHD) akut
Generelt vil symptomerne i tilfælde af akut GvHD vise sig inden for 100 dage efter transplantationen. Nogle af de symptomer, der opstår hos patienter med akut GvHD, kan være:
- Dermatitis eller betændelse i huden, som er kendetegnet ved kløe og rødme af huden, og et smertefuldt udslæt på håndflader, ører, ansigt eller skuldre.
- Hepatitis, som kan karakteriseres ved gullige øjne og hud, mørk urin og bleg afføring
- Enteritis, som er karakteriseret ved diarré, kvalme, opkastning, mavesmerter, kramper og blodig afføring
- Anoreksi (nedsat appetit) og vægttab
- Feber
I nogle tilfælde kan personer med akut GvHD udvikle kronisk GvHD, hvilket er, når symptomerne på akut GvHD varer ved i mere end 100 dage.
Graft versus host sygdom (GvHD) kronisk
Symptomer på kronisk GvHD vises mere end 100 dage efter transplantation. Baseret på det berørte organ omfatter nogle af disse symptomer:
1. Symptomer i øjet, herunder:
- Synsforstyrrelse
- Irritation
- Brændende følelse
- Tørre øjne
2. Symptomer i munden og fordøjelsen, herunder:
- Synkebesvær
- Munden føles meget tør
- For følsom over for varm, kold, krydret og sur mad
- Huller i tænderne
- Blødende tandkød
- Hvide pletter i munden
- Smerter i mund- og maveområdet
- Mistet appetiten
- Gulsot (gulsot)
- Vægttab
3. Symptomer i lunger og vejrtrækning, som er karakteriseret ved symptomer på obstruktiv lungesygdom, nemlig:
- Hvæsen
- Svært at trække vejret
- Langvarig hoste
4. Symptomer i led og muskler, i form af:
- Muskelkramper
- myalgi
- Gigt i leddene
5. Symptomer i hud og hår, herunder:
- Udslæt og kløe
- Fortykket hud
- Negle, der er fortykkede og let knækker
- Ødelagte svedkirtler
- Ændret hudfarve
- Hårtab
6. Symptomer på kønsorganerne
- Vaginal kløe, tørhed og smerte
- Kløende og irriteret penis
Hvornår skal man gå til lægen
Alle patienter, der har fået en transplantation, skal overvåge for symptomer på GvHD i mindst 1 år efter operationen. Derfor skal patienterne have regelmæssig kontrol og fortælle deres læge, hvis de oplever ovenstående symptomer. Men hvis de oplevede symptomer er meget generende, kan du straks gå på skadestuen.
Diagnose af graft versus host sygdom
For at diagnosticere GvHD vil lægen stille spørgsmål om:
- Tid til transplantation
- Tidspunkt for første optræden af symptomer
- Hvilke symptomer mærker du?
Derefter vil lægen observere de symptomer, der vises i patientens krop. Hvis der opstår symptomer på huden, vil lægen tage en prøve af hudvæv, som skal undersøges i laboratoriet af en patolog.
Der kan også udføres flere tests for at vurdere tilstanden af de indre organer, der kan blive påvirket af GvHD-reaktionen. Disse inspektioner omfatter:
- Blodprøver, for at se antallet af blodceller, herunder immunceller, og blodets elektrolytniveauer
- Leverultralyd og leverfunktionstest
- Nyre-ultralyd og nyrefunktionstest
- Lungefunktionstest
- Schirmers test, for at se hvordan tårekirtlerne fungerer
- Prøve bariumsvale, for at se tilstanden af fordøjelseskanalen
Behandling af graft versus værtssygdom
GvHD vil generelt komme sig af sig selv inden for et år eller deromkring efter transplantationen er udført. Patienterne skal dog stadig tage medicin for at kontrollere deres symptomer.
Behandlingen givet af lægen er administration af kortikosteroidlægemidler, såsom prednisolon og methylpredinisolon. Hvis kortikosteroider ikke er i stand til at lindre symptomer, vil læger kombinere dem med immunsuppressive lægemidler, såsom:
- Cyclosporin
- Infliximab
- Tacrolimus
- Mycophenolatmofetil
- Etanercept
- Thalidomid
Ovenstående medicin kan nedsætte immunsystemets evne til at bekæmpe infektion. Derudover vil lægen også ordinere antibiotika for at minimere risikoen for infektion.
Udover ovenstående behandling skal patienter også udføre egenomsorg, herunder:
- Brug af øjendråber til at behandle tørre øjne
- Brug af mundskyl til at lindre mundtørhed og øm mund
- Brug af kortikosteroidcreme til at behandle kløe og rødme på huden
- Brug fugtgivende lotion eller creme regelmæssigt for at holde huden fugtet
- Undgå overdreven soleksponering og brug solcreme for at forhindre forværring af GvHD-symptomer på huden
- Hold en sund kost og undgå at indtage fødevarer, der kan irritere fordøjelseskanalen, såsom sur og krydret mad
- Undgå aktiviteter, der øger risikoen for infektion, såsom kontakt med dyreaffald, pasning af husdyr eller havearbejde
- Træn regelmæssigt
I alvorlige tilfælde kan GvHD-patienter være nødt til at blive indlagt for mere intensiv behandling og overvågning. Patienten kan også have brug for en ernæringssonde for at få tilstrækkelig ernæring.
Komplikationer af graft versus host sygdom
Komplikationer, der kan opstå på grund af GvHD, kan opstå forskelligt hos hver syge. Følgende er komplikationer, der er i risiko for at opstå fra GvHD:
- Perikarditis (betændelse i hjerteslimhinden)
- Pleuritis (betændelse i slimhinden i lungerne)
- Lungebetændelse (betændelse i lungerne)
- Trombocytopeni
- Anæmi
- hjertefejl
- Hæmolytisk-uremisk syndrom
Derudover har patienter, der har GvHD og tager medicin for at kontrollere deres symptomer, en højere risiko for at udvikle en infektion, selvom de får antibiotika.
Forebyggelse af graft versus host sygdom
Der er ingen metode, der definitivt kan forhindre GvHD. Der er dog tiltag, som læger kan tage for at reducere risikoen for GvHD hos patienter, der gennemgår transplantation, herunder:
- Udførelse af teknikken til at fjerne T-lymfocytceller fra donororganer
- Sikre at donorer kommer fra familier
- Brug af patientens navlestrengsblod som donor, hvis patienten har det
- Give immunsystem-undertrykkende lægemidler efter transplantation, såsom cyclosporin, methotrexat, tacrolimus og mycophenolatmofetil
