Dysplasi er unormal udvikling af celler eller væv, men ikke nødvendigvis kræft. Dysplasi kan også tolkes som et stadium af celleudvikling, der natur mellem raske celler og kræftceller. Dyslappsi er opdelt i flere typer med forskellige ledsagesymptomer.
Dysplastiske unormale celler har flere tal end raske celler. Cellevækst er også meget hurtig, uregelmæssig og kan forekomme i alle dele af kroppen. Hvis det ikke behandles ordentligt, kan dysplasi fortsætte med at udvikle sig og blive til kræft. Derfor er dysplasi også kendt som en præcancerøs tilstand.
Generelt er dysplasi opdelt i 2 typer, nemlig mild dysplasi (dårlig karakter) og svær dysplasi (Høj karakter). Ved mild dysplasi er cellevæksten langsom, og risikoen for, at unormale celler bliver til kræft, er også lille. Hvorimod ved svær dysplasi er unormal cellevækst meget hurtig og risikoen for at blive til kræft.
Dysplasi efter vækststed
Baseret på vækststedet er typen af dysplasi også meget forskelligartet. De mest almindelige omfatter:
1. Cervikal dysplasi
Cervikal dysplasi opstår, når unormale celler vokser omkring livmoderhalsen eller livmoderhalsen. Denne tilstand forårsager sjældent symptomer og opdages generelt kun, når man laver en rutinemæssig celleprøve.
Cervikal dysplasi forårsaget af infektion humant papillomavirus (HPV), som overføres ved seksuel kontakt. Kvinder under 30 år er mere udsatte for at udvikle denne tilstand.
Derudover kan risikoen for cervikal dysplasi også øges, hvis du har mindreårig sex, skifter partner ofte og har ubeskyttet sex.
2. Fibrøs dysplasi
Fibrøs dysplasi er en knoglelidelse forårsaget af unormal vækst af arvæv i knoglen. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men genetiske lidelser, der ikke er arvelige, og visse genmutationer menes at være årsagen til fibrøs dysplasi.
Fibrøs dysplasi forekommer almindeligvis i kraniet, bækkenet, ribbenene, lårene, skinnebenene og overarmens knogler. Denne tilstand er karakteriseret ved flere symptomer, såsom:
- Knoglesmerter
- Hævelse
- Knogledeformitet
- Benknogler buede eller bøjede
- Knogler svækkes og knækker let, især knoglerne i arme og ben
3. Fordøjelseskanalen dysplasi
Gastrointestinal dysplasi er meget farlig på grund af den høje risiko for at blive til kræft. Dysplasi i fordøjelseskanalen kan påvirke flere organer, herunder mave, tarme eller lever.
Denne tilstand forårsager generelt ingen symptomer. Der er dog flere faktorer, der kan øge risikoen for gastrointestinal dysplasi, nemlig:
- Betændelse i maven på lang sigt
- Bakteriel infektion Helicobacter pylori
- Ændringer i formen af celler i maven
- Anæmi
4. Myelodysplastisk syndrom
Denne tilstand forårsager nedsat blodcelledannelse. Myelodysplasisyndrom kan ramme alle, men ældre i alderen 70-80 år er mere udsatte for at opleve det.
En person, der er ramt af myelodysplasisyndrom, er i fare for en række komplikationer, hvoraf den ene er leukæmi eller blodkræft. Dette syndrom er normalt karakteriseret ved flere symptomer, såsom:
- Åndenød og krop føles svag
- Røde pletter vises under huden
- Hyppige infektioner på grund af lavt antal hvide blodlegemer
- Kroppen ser bleg ud på grund af mangel på røde blodlegemer (anæmi)
- Blå mærker på kroppen og let blødning på grund af lave blodplader.
5. Fibromuskulær dysplasi
Fibromuskulær dysplasi er en tilstand, der forårsager indsnævring eller udvidelse af arterierne, især arterierne, der fører til nyrerne og hjernen. Symptomer på fibromuskulær dysplasi omfatter højt blodtryk, vævsskade i nyrerne og kronisk nyresvigt.
Fibromuskulær dysplasi har en tendens til at være mild og har en lav risiko for at udvikle sig til kræft. Alligevel kan denne tilstand føre til en række komplikationer, såsom aortadissektion eller slagtilfælde.
Du rådes til straks at konsultere en læge, hvis du mærker symptomerne på dysplasi. På den måde kan lægerne opdage unormal cellevækst, samt give passende behandling. Tidlig opdagelse af dysplasi vil hjælpe dig med at undgå risikoen for kræft.
