Indtagelse af antibiotika skal ske i henhold til lægens anvisninger. Hvis de indtages skødesløst, kan antibiotika ikke helbrede sygdom, men i stedet forårsage forskellige helbredsproblemer.
Antibiotika er en gruppe lægemidler, der kan udrydde og forhindre vækst af bakterier, der forårsager sygdom eller infektion. Denne medicin bør kun købes med en læges recept og bruges som anvist af en læge.
Bakterielle infektioner, der er klassificeret som milde, kommer sig normalt af sig selv, så de kræver ikke antibiotika.
Brug af nye antibiotika er nødvendig i tilfælde af alvorlig bakteriel infektion eller hos patienter med svækket immunforsvar, såsom kræft- eller HIV-patienter, som har bakterielle infektioner.
For at antibiotika skal virke effektivt og sikkert, vil lægen overveje flere ting, inden han ordinerer antibiotika, nemlig typen af kim eller bakterier, der forårsager infektionen, patientens tilstand, typen af antibiotika, samt dosis og varighed af antibiotika. brug.
Derfor frarådes du at købe og bruge antibiotika vilkårligt uden recept eller lægeråd.
Sygdomme, der kan behandles med antibiotika
Som tidligere nævnt bruges antibiotika til at behandle og forebygge bakterielle infektioner. Følgende er nogle typer sygdomme forårsaget af bakterielle infektioner, der kan behandles med antibiotika:
- Lungebetændelse på grund af bakteriel infektion
- Urinvejsinfektion
- Tyfus eller tyfus
- Seksuelt overførte infektioner, såsom gonoré, syfilis og klamydia
- Meningitis
- Sepsis
Antibiotika kan ikke bruges til at behandle infektioner forårsaget af vira, såsom influenza, kopper, herpes, helvedesild eller denguefeber. Derudover er antibiotika heller ikke effektive til behandling af infektioner forårsaget af svampe eller parasitter, såsom orme.
Udvalg af antibiotika
Der findes mange typer antibiotika. Lægen vil bestemme den anvendte type antibiotika baseret på den type kim, der forårsager infektionen og bakteriernes reaktion på antibiotika.
Følgende er nogle typer antibiotika, der kan ordineres af en læge:
- Betalactamer, såsom penicillin, amoxicillin og meropenem
- cephalosporiner, såsom cefixim, cefadroxil, cefdenir og ceftriaxon
- Aminoglykosider, herunder tobramycin, gentamicin og amikacin
- Quinoloner, fx levofloxacin, ciprofloxacin og moxifloxacin
- Makrolider, såsom azithromycin, clarithromycin og erythromycin
- Clindamycin
- Nitrofurantoin
- Tetracykliner, såsom doxyciklin og minocyclin
Når du ordinerer antibiotika af en læge, skal du tage dem i henhold til den givne dosis og til tiden. For eksempel skal antibiotika med et skema på 3 gange om dagen tages hver 8. time, og antibiotika med et skema på 2 gange om dagen skal tages hver 12. time. Det er vigtigt at huske, antibiotika skal bruges.
Hvis det indtages skødesløst eller mod reglerne, vil antibiotika ikke virke effektivt eller kan faktisk forårsage forskellige farlige bivirkninger.
Forskellige bivirkninger af antibiotika
Antibiotika er generelt sikre, hvis de tages som anvist og ordineret af en læge. Men nogle gange kan der være nogle bivirkninger, såsom:
- Kvalme og opkast
- Diarré
- svampeinfektion
- Mavepine
- Hovedpine eller svimmelhed
Bivirkninger, der opstår på grund af antibiotika, kan variere afhængigt af typen, dosis og varigheden af brugen af antibiotika.
I visse tilfælde kan antibiotika også forårsage mere alvorlige bivirkninger, såsom nyreskade, høretab, nedsat leverfunktion, blodsygdomme og knoglemarvsforstyrrelser.
Uhensigtsmæssig brug af antibiotika, for eksempel ikke at tage antibiotika, kan også have en farlig indvirkning, nemlig forekomsten af antibiotikaresistens. Det betyder, at bakterier bliver resistente over for disse antibiotika, hvilket gør infektionen sværere at behandle.
Pas på antibiotiske allergiske reaktioner
Nogle mennesker kan have en allergisk reaktion på visse typer antibiotika. Derfor vil lægen generelt spørge, om du tidligere har haft antibiotikaallergi eller lægemiddelallergi.
Folk, der er allergiske over for visse antibiotika, kan opleve allergiske reaktioner, såsom kløende hud og nældefeber, hoste, åndenød, diarré, svaghed eller hævelse af læber og øjenlåg, efter at have taget disse antibiotika.
I visse tilfælde kan allergiske reaktioner på antibiotika være alvorlige og kan være livstruende, såsom anafylaktiske reaktioner og Stevens-Johnsons syndrom.
Rådfør dig derfor med din læge, enten direkte eller gennem en sundhedsansøgning, før du tager antibiotika, så lægen kan ordinere antibiotika med den rigtige type og dosis. Tag ikke bare antibiotika, så undgår du farlige bivirkninger.
