Genkend symptomerne og behandlingen af ​​motorisk nervesygdom

Motoriske nervesygdomme får patienter til at være ude af stand til at gå, tale eller endda trække vejret uden hjælpemidler. Uden ordentlig behandling hæmmer denne tilstand ikke kun daglige aktiviteter, men kan også true livet for den syge.

Motoriske nerver er en samling af nerver i hjernen, rygsøjlen og muskelvæv, der regulerer funktionen af ​​kroppens muskelbevægelser. Motoriske nerver arbejde gør det muligt for en persons krop at udføre forskellige aktiviteter.

Motoriske nervesygdomme er en gruppe af sjældne sygdomme, som beskadiger kroppens motoriske nervevæv og gør, at det ikke fungerer korrekt. Dette gør, at hjernen ikke kan sende signaler til kroppens muskler, så personer med motorisk nervesygdom er ude af stand til at bevæge deres kroppe.

Med tiden vil kroppens muskler svækkes og begynde at skrumpe i takt med, at kroppen mister kontrollen over bevægelsen. Mennesker med motorisk nervesygdom vil have svært ved at gå, tale, sluge og trække vejret og endda opleve lammelser.

De mest almindelige typer af motoriske nervesygdomme er: Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Lou Gehrigs sygdom.

Årsager og risici for motorisk nervesygdom

Indtil nu er årsagen til motorisk nervesygdom ikke kendt med sikkerhed. Der er dog flere faktorer, der vides at øge en persons risiko for at udvikle motorisk nervesygdom, herunder:

genetiske faktorer

Genetiske lidelser kan få en person til at opleve motorisk nervesygdom. Derudover kan motoriske nervesygdomme også være arvelige, så din risiko for at udvikle denne sygdom vil være større, hvis du har en familiehistorie med motorneuronsygdom.

Eksponering for giftige stoffer

En af de faktorer, der også kan øge en persons risiko for at udvikle motorisk nervesygdom, er eksponering for giftige stoffer.

Flere undersøgelser viser, at de fleste mennesker med motorneuronsygdom har været udsat for tungmetaller, kviksølv, arsen, krom, bly og pesticider på længere sigt eller i store mængder.

Alder

Denne sjældne motoriske nervesygdom er også mere almindelig hos mænd over 60 år, selvom den kan forekomme hos kvinder og mennesker i alle aldre.

Derudover siges en person, der har en historie med visse sygdomme, såsom autoimmune lidelser og demens, også have større risiko for at udvikle motorisk nervesygdom.

Pas på symptomerne på motorisk nervesygdom

Motorisk nervesygdom kan forårsage forstyrrelser i det motoriske nervenetværk i hjernen og rygmarven. Dette medfører, at musklerne gradvist svækkes og bliver svære at kontrollere.

Motorisk nervesygdom gør også, at den syges muskelbevægelser bliver langsommere og føles tunge. Gradvist gør denne sygdom den syges krop lammet eller fuldstændig ude af stand til at bevæge sig.

Derudover kan motorisk nervesygdom også forårsage følgende symptomer:

  • Besvær med at gribe eller løfte en genstand
  • Kropsmuskler føles stive og lammet, inklusive ansigtsmuskler
  • Svækkede ben, hvilket resulterer i hyppige fald, snubler eller besvær med at gå op ad trapper
  • Tal ikke klart og spyt meget
  • Svært at sluge
  • Vægttab
  • Kan ikke kontrollere at græde, grine eller gabe

Ovenstående symptomer opstår ikke pludseligt, men gradvist i løbet af flere uger eller måneder, hvorefter de bliver værre og fortsætter efter et par år. Symptomer på motorisk nervesygdom starter også normalt på den ene side af kroppen.

Håndtering af motorisk nervesygdom

Symptomer på motorisk nervesygdom er nogle gange svære at diagnosticere, fordi de kan efterligne symptomerne på andre sygdomme, såsom: multipel sclerose og polio. Derfor skal personer, der oplever symptomer på motorisk nervesygdom eller er i risiko for at udvikle denne sygdom, gennemgå en neurologisk konsultation med en neurolog.

For at bestemme diagnosen vil lægen udføre en fuldstændig fysisk undersøgelse ledsaget af en neurologisk undersøgelse og understøttende undersøgelser, såsom:

  • Analyse af cerebrospinalvæske
  • blodprøve
  • Elektromyografi (EMG)
  • Undersøgelse af elektrisk ledning i motoriske nerver
  • MR

Hvis resultaterne af lægeundersøgelsen indikerer, at patienten har motorisk nervesygdom, kan lægen give forskellige behandlinger.

De behandlingstrin, der tages, er generelt ikke i stand til at helbrede sygdommen, men kan lindre de symptomer, der opstår, og hjælpe den syge til at kunne udføre normale aktiviteter.

Følgende er nogle behandlinger, der kan gives af læger til behandling af motoriske nervesygdomme:

Administration af lægemidler

Der er flere typer lægemidler, der kan lindre symptomerne på motorisk nervesygdom, nemlig:

  • Riluzole og edaravone, for at beskytte motoriske nerver mod yderligere skade og bremse udviklingen af ​​sygdommen.
  • Baclofen, phenytoin, og benzodiazepiner, for at lindre stive kropsmuskler og reducere intensiteten af ​​kramper, der opstår.
  • Antikolinergika, som f.eks atropin og trihexyphenidyl, for at reducere produktionen af ​​spyt. Denne type lægemiddel gives nogle gange samtidig med en injektion botulinum toksin at reducere dannelsen af ​​spyt samt overvinde stive muskler.
  • Antidepressiva, som f.eksmitriptylin eller fluvoxamin, til behandling af depression.

Fysioterapi

Fysioterapi kan forbedre kropsholdningen, reducere stive muskler og led, opretholde muskelstyrke og bremse muskelsvaghed.

Ud over at strække kroppen kan personer med motorisk nervesygdom også få supplerende behandling hos en fysioterapeut, hvis de har svært ved at tale, tygge og synke.

Patienter med motorisk nervesygdom kan også få hjælpemidler, såsom benstøtter eller kørestole, for at holde dem aktive.

Ergoterapi

Patienter med motorisk nervesygdom kan udover fysioterapi også udføre ergoterapi under tilsyn af en medicinsk rehabiliteringsspecialist. Patienter med motorisk nervesygdom vil gennem ergoterapi blive assisteret og trænet til at kunne udføre aktiviteter selvstændigt uden megen hjælp fra andre.

Motorisk nervesygdom er en farlig neurologisk sygdom, som kan påvirke den syges livskvalitet. Hvis du som tidligere nævnt oplever forskellige symptomer på motorisk nervesygdom, skal du derfor straks gå til en neurolog for at gennemgå en undersøgelse og få den rette behandling.