Ifølge teorien, når du sørger eller modtager dårlige nyheder, vil alle opleve 5 faser af sorg, som er benægtelse, vrede, forhandlinger, depression og accept. I hver person kan disse faser passeres på forskellige måder, sekvenser og tidspunkter.
Teorien om 5 faser af sorg blev først fremsat af en psykiater ved navn Elisabeth Kubler-Ross. Takket være denne teori kan en psykolog eller psykiater hjælpe med at vejlede en person, når han går igennem en vanskelig situation i sit liv.
Følelser af tristhed og sorg er naturlige reaktioner, når nogen oplever en dårlig begivenhed eller begivenhed, det være sig et familiemedlems død, skilsmisse, eller når de bliver diagnosticeret med en alvorlig sygdom, såsom kræft eller hiv. Selvom det er normalt at opleve, er denne følelse faktisk ikke altid nem at slippe af med.
5 sorgfaser, du skal kende
Efter at have oplevet en traumatisk begivenhed eller en dårlig begivenhed, vil en person gå gennem følgende 5 stadier af sorg:
1. Benægtelsesfase (afslag)
Benægtelse er den første fase af sorg. På dette stadium har en person en tendens til at tvivle eller benægte, at han oplever en dårlig begivenhed. For eksempel kan en person, der lige har fået konstateret en alvorlig sygdom, mene, at der er en fejl i diagnosen.
Dette er en naturlig menneskelig reaktion for at minimere den følelsesmæssige eller følelsesmæssige sår, der mærkes. På den måde vil han med tiden begynde at være i stand til at se denne virkelighed i øjnene.
2. Vredefase (vrede)
Efter at have gået gennem benægtelsesfasen, vil en, der sørger, føle sig vred og ikke acceptere, at han går igennem en dårlig begivenhed. Det kan også gøre ham frustreret, mere følsom, utålmodig og foranderlig humør.
På dette stadium kan han også begynde at stille spørgsmål som "hvorfor mig?" eller "hvad gjorde jeg forkert, at dette skulle ske i mit liv?". Denne vrede kan rettes mod enhver, hvad enten det er mod dig selv, andre, objekter omkring dig eller endda mod Gud.
3. Forhandlingsfasen (forhandlinger)
Som en ild, der oprindeligt brændte og derefter gik ud, vil den vrede fase langsomt blive skiftet ud. Efter at have gennemgået den vrede fase, vil den sørgende person gå gennem forhandlingsfasen. Dette er en form for følelsesmæssig forsvarsmekanisme for en person, så han kan tage kontrollen over sit liv tilbage.
Denne fase er generelt præget af skyldfølelse, enten overfor sig selv eller andre. Derudover vil de, når de går ind i denne fase, også lede efter måder at forhindre, at dårlige hændelser sker i fremtiden.
4. Depressionsfase (depression)
Efter at forsøg på at modstå og ændre den barske virkelighed, de oplever, er mislykkede, vil den efterladte føle sig dybt trist, skuffet og håbløs. Dette er en del af den normale proces med at danne følelsesmæssige sår.
Denne fase af depression er generelt karakteriseret ved at føle sig træt, ofte græde, have problemer med at sove, miste appetit eller overspisning og ikke være ivrig efter at udføre daglige aktiviteter.
Denne fase kan siges at være den hårdeste fase og skal holdes øje med. Årsagen er, at følelsen af sorg og følelsesmæssig smerte, der mærkes, kan føre til ideer eller forsøg på at begå selvmord.
5. Modtagelsesfase (accept)
Accept er den sidste fase af sorgfasen. På dette stadium er en person i stand til at acceptere det faktum, at de dårlige begivenheder, han oplevede, virkelig skete og ikke kunne ændres.
Selvom følelser af tristhed, skuffelse og fortrydelse stadig eksisterer, men på dette stadium er en person begyndt at være i stand til at lære og tilpasse sig at leve med den nye virkelighed og acceptere den som en del af sin livsrejse.
Faktisk, hvis personen kan tænke positivt, vil de bruge den bitre oplevelse, de oplevede, som en lektie for at kunne udvikle sig til et bedre menneske.
Tips til at rejse sig fra dårlige begivenheder
Alle vil gennemgå hver fase af sorg på deres egen måde og tid. Du oplever måske ikke hver af sorgfaserne ovenfor, eller du kan endda gå frem og tilbage fra en sorgfase til en anden. Disse er alle normale ting og er en del af helingsprocessen.
Så for at hjælpe dig eller dine nærmeste med at komme over situationen og komme ud af ubehagelige begivenheder, prøv at følge nogle af disse tips:
- Brug mere tid sammen med de mennesker, der er tættest på dig. Men hvis du vil være alene, kan du bede om lidt tid alene, indtil du har det bedre.
- Undgå at nære dyb sorg alene. Prøv at fortælle historier eller udstød med de nærmeste mennesker eller personer, du stoler på.
- Hvis du finder det svært at tale med andre mennesker, så prøv at hælde dit hjerte ud ved at føre en daglig dagbog over dine følelser, følelser, drømme eller håb.
- Håndter stress ved at deltage i aktiviteter, der er sjove og kan hjælpe dig med at falde til ro, såsom regelmæssig motion, meditation eller bøn.
- Spis en afbalanceret nærende kost og få nok hvile.
- Undgå mestringsmekanismer ugunstige ting, såsom indtagelse af alkoholiske drikkevarer, brug af stoffer, rygning eller at skade dig selv.
Sorg er en del af livet, som ofte er uundgåelig. Lad dog ikke dette ske i lang tid.
Hvis du eller dine nærmeste har svært ved at acceptere den barske virkelighed efter at have oplevet en dårlig hændelse, især hvis den har forårsaget symptomer på helbredsproblemer, såsom depression, angstlidelser, søvnløshed eller psykosomatiske lidelser, er det en god idé at konsultere en psykolog eller psykiater, ja.
