En høretest er en procedure til at kontrollere en persons høreevne. Testen udføres ved at måle, hvor godt lydbølger overføres til hjernen.
Høre opstår, når lydbølger trænger ind i øret og får trommehinden til at vibrere. Disse vibrationer sender derefter lydbølger til nerveceller, der sender informationssignaler til hjernen. I hjernen omsættes denne information til de lyde, vi hører.
Høretab opstår, når der er skade på den del af øret, nerverne i øret eller på den del af hjernen, der styrer hørelsen. Følgende er nogle typer høretab:
- konduktivt høretab
Høretab opstår, når lydbølger ikke kan trænge ind i øret. Konduktivt høretab er generelt mildt og kun midlertidigt.
- Sensorineuralt høretab
Denne tilstand opstår, når der er et problem med organerne i øret eller nerverne, der styrer hørelsen. Sværhedsgraden af sensorineuralt høretab kan variere fra mild til fuldstændig døvhed.
- Blandet høretab
Blandet høretab er en tilstand, hvor konduktivt høretab opstår samtidig med sensorineuralt høretab.
Høretestindikationer
Lægen vil foreslå, at der udføres en høretest på en person, der har følgende symptomer eller tegn:
- Føler en ringen for ørerne (tinnitus)
- Tal for højt til at forstyrre den anden person
- Beder ofte den anden person om at gentage sine ord
- Svært at høre samtaler
- At se fjernsyn så højt, at det forstyrrer andre
Alarm om høretest
Der er flere ting, du skal vide, før du gennemgår en høretest, nemlig:
- Fortæl det til din læge, hvis du er forkølet eller har en ørebetændelse. Dette skyldes, at disse to forhold kan påvirke testresultaterne.
- Fortæl din læge, hvis du tager medicin, kosttilskud eller urteprodukter. Brugen af visse lægemidler eller kosttilskud frygtes at påvirke resultaterne af undersøgelsen.
Før høretest
Hos pædiatriske patienter, som er ved at gennemgå BERA-testen, vil lægen give et beroligende middel, før testen påbegyndes. Målet er, at barnet skal være roligt, når elektroderne sættes på.
Nogle høretest udføres iført en hovedtelefoner. Lægen vil bede patienten om at fjerne briller, øreringe, hårtilbehør og høreapparater for ikke at forstyrre testen.
Lægen vil også undersøge indersiden af øret og fjerne ørevoks, hvis der er nogen.
Procedure for høretest
Der er flere typer høretest, der kan udføres for at opdage høretab. Tal med din ØNH-læge om, hvilken test der passer til dig.
Følgende er typer af høretest:
1. Test bfysisk
I hvisketesten vil lægen bede patienten om at dække den øreåbning, der ikke undersøges, med en finger. Derefter vil lægen hviske et ord eller en kombination af bogstaver og tal, og derefter bede patienten om at gentage, hvad der blev hvisket.
Når der hviskes til patienten, vil lægen være mindre end 1 meter bag patienten for at forhindre patienten i at læse læbe. Hvis patienten ikke kan gentage ordet, der hviskes, vil lægen bruge en anden kombination af bogstaver og tal eller hviske ordet højere, indtil patienten kan høre det.
Efter at testen på det ene øre er afsluttet, vil testen blive gentaget på det andet øre. Patienter anses for at have bestået hvisketesten, hvis de er i stand til at gentage 50 % af de ord, lægen har sagt.
2. Test garpu tala
I denne test bruger lægen en stemmegaffel med en frekvens på 256-512Hz til at bestemme patientens reaktion på lyde og vibrationer nær begge ører. Stemmegaffeltesten blev udført på Weber-testen og Rinne-testen.
I Weber-testen vil lægen banke en stemmegaffel og placere den i midten af patientens pande. Mens du er i Rinne-testen, vil lægen banke stemmegaflen og derefter placere den på bagsiden og siden af patientens øre.
Patienten vil blive bedt om at forklare, om lyden høres tydeligt i begge ører eller kun i det ene øre. Patienten vil også blive bedt om at give et signal, hvis han ikke hører nogen lyd.
3. Test -enaudiometri ttale
Taleaudiometritest har til formål at bestemme, hvor højt lyden skal høres, så patienten kan høre den. Denne test har også til formål at afgøre, om patienten kan forstå og skelne de forskellige ord, lægen siger.
I denne test vil patienten blive bedt om at bære en hovedtelefoner. Herefter vil lægen lyde ordene igennem hovedtelefoner i varierende mængder og bed patienten om at gentage de ord, der bliver hørt.
4. Test -enaudiometri nder er murni
I denne test bruger lægen et audiometer, som er en enhed, der producerer rene toner. Dette værktøj høres til patienten gennem hovedtelefoner i toner, hvor lydens frekvens og intensitet varierer fra 250Hz til 8.000Hz.
Denne test begynder med intensiteten af lyden, der stadig er hørbar, og aftager derefter gradvist, indtil den ikke længere er hørbar for patienten. Dernæst øges lydintensiteten igen, indtil patienten kan høre den. Patienten vil blive bedt om at give et tegn, hvis han stadig kan høre lyden.
5. Hjernestam auditiv fremkaldt respons (BAER)
I BAER-testen eller også kaldet bregnstængel evoke rreagere -enaudiometri (BERA), vil lægen fastgøre elektroder til patientens krone og øreflip. Derefter vil lægen lave en klikkelyd eller en bestemt tone gennem høretelefoner og maskinen vil registrere patientens hjernereaktion på lyden.
Testresultaterne vil vise øget hjerneaktivitet, hver gang patienten hører en lyd fra maskinen. Hvis testresultaterne ikke viser øget hjerneaktivitet, når lyden høres, kan patienten være døv. Unormale testresultater kan også betyde, at der er et problem med patientens hjerne eller nervesystem.
6. Otoakustisk emissioner (OAE)
Prøve otoakustiske emissioner (OAE) bruges til at kontrollere for lidelser i det indre øre, specifikt cochlea (cochlea). Denne test udføres generelt på nyfødte, men kan også udføres på voksne.
I denne test, et lille værktøj udstyret høretelefoner og mikrofonen placeres i patientens øregang. Derefter vil lægen sende lyd til patientens øre gennem høretelefoner og mikrofonen vil registrere et svar i cochlea.
Responsen produceret af cochlea vil blive vist på monitorskærmen, så patienten ikke behøver at give noget signal, når han hører en lyd. Lægen vil vurdere, hvilken lyd der frembringer responsen, og hvor kraftig responsen er.
Gennem OAE-testen kan læger bestemme, hvilken type høretab, patienten oplever. OAE kan også opdage blokeringer i det ydre øre og mellemøret.
7. Akustiske refleksmålinger
Akustiske refleksmålinger (ARM) eller mellemørets muskelrefleks (MEMR) har til formål at bestemme ørets reaktion på høje lyde. Ved normal hørelse strammer de små muskler i øret sig, når du hører en høj lyd.
I ARM-testen er patientens øregang fastgjort til et lille gummibånd, der er forbundet med en optagemaskine. Derefter høres en høj lyd gennem gummiet, og maskinen vil optage responsen fra patientens øre.
Hvis patientens hørelse er dårlig, skal der høje lyde til for at udløse en ørerespons. Faktisk reagerer øret slet ikke under svære forhold.
8. Tympanometri
Før testen starter, vil lægen undersøge patientens øregang for at sikre, at der ikke er voks eller andre forhindringer. Efter at have sikret sig, at øregangen er ren, vil lægen installere et lille instrument som f.eks høretelefoner i hver patients øre.
Når den er tilsluttet, blæser enheden luft med varierende tryk ind i øret for at få trommehinden til at bevæge sig. Bevægelsen af trommehinden vil derefter blive vist på en graf på en speciel enhed kaldet et tympanogram.
Grafen på tympanogrammet vil vise, om patientens trommehinde bevæger sig normalt, for stiv eller bevæger sig for meget. Gennem et tympanogram kan lægen også finde ud af, om der er en flænge i patientens trommehinde eller væske i mellemøret.
Under testen må patienten ikke tale, bevæge sig eller lave synkebevægelser, fordi det vil påvirke testresultaterne.
Patientens hørelse blev vurderet til ingen problemer, hvis lufttrykket i mellemøret varierede fra +50 til -150 dekapascal, der ikke var væske i mellemøret, og trommehindens bevægelse stadig var normal.
I mellemtiden kan unormale resultater indikere tilstedeværelsen af:
- Væske eller tumor i mellemøret
- Snavs dækker trommehinden
- Hul eller sår i trommehinden
Tympanometri udføres kun for at undersøge mellemøret. Lægen vil råde patienten til at gennemgå andre tests, hvis tympanometristesten viser unormale resultater.
Efter høretest
Lægen vil diskutere testresultaterne med patienten. Hvis testresultaterne er unormale, kan lægen råde patienten til at bruge høreapparat eller høreværn, hvis han er på et støjende sted.
Sværhedsgraden af høretab måles i decibel (dB). Patienter, der har fået en høretest, kan få følgende resultater:
- Mildt høretab (21-45 dB)
Patienter med let høretab har svært ved at skelne mellem ord, der er sagt med lav stemme.
- Moderat høretab (46–60 dB)
Hørehæmmede patienter har svært ved at høre, hvad der bliver sagt, især hvis der er høje lyde omkring dem, såsom lyd fra fjernsynet eller radioen.
- Moderat til alvorligt høretab (61-90 dB)Patienter med moderat til svært høretab har svært ved at høre almindelig samtale.
- Alvorligt høretab (91 dB)
Patienten har svært ved at høre næsten alle lyde. Normalt har patienter med alvorligt høretab behov for høreapparater.
Høretestkomplikationer
Høretest forårsager meget sjældent komplikationer. Derfor kan og er denne test sikker at udføre på mennesker i alle aldre.
