Det er de forhold, der skal håndteres på skadestuen

Akutafdelingen eller også kendt som ER er en særlig del eller afdeling på et hospital prioritere service på patienter med livstruende tilstande. Hold mEDIS i skadestuen kan også levere medicinske tjenester til patienter, der ikke er i en nødsituation.

Flere typer patienter, der behandles på skadestuen, er generelt ulykkespatienter, patienter med akutte eller kroniske livstruende sygdomme eller nødsituationer, der kræver øjeblikkelig behandling, såsom forgiftningstilfælde. Skadestuen yder akut behandling og behandling til indledende behandling.

Tilstande, som skadestuen skal behandle med det samme

Nogle mennesker ved ikke rigtig, hvilke tilstande der kan eller bør behandles på skadestuen. Følgende er nogle tilstande, der straks skal have særlig behandling på skadestuen:

• Angreb jhjerte og hjertestop

  Et hjerteanfald er en tilstand, hvor et af hjertets blodkar er blokeret. Hjerteanfald viser nogle gange symptomer som pludselig åndenød, brystsmerter, en følelse af tryk i brystet og en følelse af mæthed.

  Smerter i brystet kan også opstå og kan sprede sig til andre dele såsom skuldre, arme, ryg, mave og endda underkæben. Dette er en akut tilstand, der kræver hurtig behandling, og som skal haste til skadestuen straks, fordi et hjerteanfald, der ikke behandles hurtigt, kan føre til hjertestop.

  Hjertestop er en tilstand, hvor en patients hjertefunktion stopper pludseligt, hvilket får blodgennemstrømningen til at stoppe. Denne tilstand kan få patienten til at miste bevidstheden og ikke trække vejret.

• Skade ffysisk -enkibat kulykke

  Ulykker, der forårsager flere skader eller fysiske skader, er også tilstande, der prioriteres af skadestuen. For eksempel skader som følge af trafikulykker, forbrændinger, blødninger, der ikke stopper, skader i hovedet eller rygsøjlen, skader som følge af elektrisk stød eller at blive ramt af lynet og så videre.

• Åndedrætsbesvær

  Alle tilstande, der forårsager åndedrætsbesvær, åndenød eller åndedrætssvigt, så kroppen bliver iltmangel, er omfattet af kategorien af ​​tilstande, der kræver øjeblikkelig behandling

  Vejrtrækningsbesvær kan opstå på grund af problemer i lunger og luftveje, såsom astmaanfald, lungeemboli, pneumothorax, lungebetændelse, lungehævelse, anæmi, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesvigt, til åndenød på grund af anafylaksi, for eksempel på grund af lægemiddelallergi eller bistik. Disse tilstande er respiratoriske nødsituationer.

• slag

  En af de nødsituationer, der skal behandles med det samme på skadestuen, er et slagtilfælde. Denne tilstand kan være forårsaget af blokering af et blodkar i hjernen eller på grund af et brud i et blodkar i hjernen. Symptomerne omfatter problemer med at tale eller gå, svaghed eller lammelse af lemmer, synsforstyrrelser, hovedpine og nedsat bevidsthed.

• Forgiftning

  Forgiftning er en tilstand, der også kræver øjeblikkelig ER-behandling. Forgiftning her kan betyde indånding, indtagelse eller berøring af giftige stoffer, såsom madforgiftning, såvel som overdosis af narkotika eller alkohol.

Bortset fra ovenstående tilstande er der mange andre tilstande eller tegn, der skal behandles på skadestuen, nemlig:

• Svag
• Alvorlige brystsmerter, der stråler ud til armen, skulderen eller kæben.
• Hovedpine, der er usædvanlig og dukker pludselig op.
• anfald.
• Aktiv blødning, der er svær at stoppe.
• Hoster eller kaster blod op.
• Høj feber med hovedpine og stiv nakke.
• Diarré der ikke stopper.
• Forsøg på selvmord.

Prioritering af service på skadestuen på baggrund af akutten

Skadestuen håndterer også ikke-akutte tilstande, men den prioriterede servicegrad, der prioriteres, er akutpatienternes tilstand. Det er ikke ligesom, hvis man går på poliklinikken til behandling, hvor der påføres et kønummer ud fra, hvem der tilmelder sig, eller hvem der kommer først. Skadestuen anvender et prioriteret behandlingssystem baseret på akutniveauet for patientens tilstand, nemlig:

• Kategori I: Har brug for hjælp med det samme

  Personer, der har behov for øjeblikkelig behandling og skal behandles af et lægehold senest to minutter efter ankomsten til skadestuen, kategoriseres som patienter med kritiske livstruende tilstande. For eksempel hos patienter med hjertestop, respirationsstop og koma.

• Kategori II: nødsituation

  Patienter i kritisk tilstand og med ekstreme smerter, fx patienter med stærke brystsmerter, åndedrætsbesvær eller alvorlige brud og kramper. Denne tilstand er kategoriseret som en nødsituation eller har en livstruende tilstand, nemlig patienter, der kræver øjeblikkelig behandling mindst inden for 10 minutter efter ankomsten til skadestuen.

• Kategori III: Potentiale for at blive værre

  Personer, der har brug for behandling inden for 30 minutter efter ankomsten til akutmodtagelsen, kategoriseres som kritiske eller presserende, nemlig patienter, der har potentielt livstruende tilstande, såsom lider af en alvorlig sygdom, bløder voldsomt fra en skade eller oplever alvorlig dehydrering.

• Kategori IV: Alvorlig tilstand, men ikke en nødsituation

  Patienter med moderate skadestilstande eller symptomer, fx patienter med fremmedlegemer i øjnene, ankelforstuvninger, migræne eller øresmerter. Disse tilstande falder ind under kategorien alvorlige, men ikke nødsituationer. Patienter i denne kategori har behov for behandling i mindst en time efter ankomsten til skadestuen.

• Kategori V: Haster ikke

  Patienter med en skadestilstand eller milde symptomer, som normalt har været oplevet i mere end en uge, såsom udslæt eller lettere ømhed og smerter, falder ind under den femte kategori eller tilstande, der ikke er presserende. Patienter i denne kategori kan vente op til maks. to timer, før de bliver behandlet af en læge.

Med hensyn til, hvor akut din tilstand er, når du kommer på skadestuen, vil der være en særlig læge eller sygeplejerske på skadestuen, som bestemmer kategorien af ​​din tilstand. Så patienterne forventes at forstå servicesystemet på skadestuen og være tålmodige med at vente, især hvis der er mange patienter, hvis tilstand er mere alvorlig end dig. Akutlæger og sygeplejersker vil gøre deres bedste for at få patienterne til at føle sig godt tilpas og ikke vente for længe. I ventetiden vil skadestuens sygeplejerske fortsat overvåge patientens tilstand, og straks melde det til lægen, hvis patientens tilstand ændres eller forværres.