Enhver operation, der involverer et snit i maven, risikerer at forårsage en bule på operationsstedet, også kendt som et snitbrok. Mindst 33 procent af patienter, der gennemgår abdominal kirurgi, er i risiko for at udvikle denne tilstand.
Et snitbrok opstår ved eller i nærheden af et kirurgisk snit. Denne tilstand er karakteriseret ved fremspring af tarmene, abdominale organer eller andet væv omgivet af huden i bugvæggen.
Incisional brok opstår oftest inden for 3-6 måneder efter abdominal operation. En bule på operationsstedet i maven kan dog også opstå måneder eller år senere.
I første omgang kan du bemærke en lille klump eller hævelse nær stedet for det operationsar. Klumperne opstår, når du hoster eller anstrenger dig, og går så væk af sig selv. Men med tiden kan klumpen blive større og begynde at gøre ondt.
I langt de fleste tilfælde giver denne bule på operationsstedet ingen alvorlige problemer. Men i sjældne tilfælde kan en del af tarmen blive fanget i brokåbningen og blokere passagen af afføring eller stoppe blodforsyningen til tarmen, hvilket forårsager en nødsituation.
Derudover kan en stor bule på operationsstedet i maven også gøre det svært for dig at trække vejret eller bevæge dig normalt.
Hvad forårsager en bule på et abdominalkirurgisk ar?
En bule i det abdominale operationsar opstår, hvis operationssåret i bugvæggen ikke lukker helt til efter operationen. Dette kan få mavemusklerne til at blive svage, så væv og organer i maven kan rage ud som et brok.
Følgende er nogle ting, der kan forhindre operationssåret i maven i at hele ordentligt:
- For meget tryk på maven under sårheling
- Gravid før såret i maven heler helt
- Det er for tidligt at vende tilbage til fysisk aktivitet efter abdominal operation
Hvad er risikofaktorerne for en bule i den tidligere abdominale operation?
Der er flere faktorer, der kan øge risikoen for en bule i den tidligere abdominale operation, herunder:
1. Kirurgisk sårinfektion
Hvis de ikke behandles korrekt, er postoperative suturer i risiko for infektion. Infektion vil ikke kun gøre det svært for stingene at lukke helt, men udgøre også en risiko for at rage operationsstedet ud og hindre den samlede helingsproces.
2. Comorbiditeter
Visse sygdomme, såsom nyresvigt, diabetes og lungesygdomme, kan lægge pres på maven og forstyrre helingsprocessen af operationssår. Dette kan øge risikoen for at genåbne suturerne og udløse en bule i operationssåret.
3. Overskydende kropsvægt (fedme)
Overvægt kan lægge pres på operationsarret eller større arvæv, hvilket øger risikoen for et snitbrok. Derudover kan denne tilstand også hindre sårhelingsprocessen.
4. Rygevane
Rygevaner kan også øge risikoen for en bule i operationssåret. Det skyldes, at indholdet eller kemikalierne i cigaretter kan hæmme kroppen i at reparere beskadiget væv og gøre operationssår svære at hele.
Ud over nogle af risikofaktorerne ovenfor kan indtagelse af visse lægemidler, såsom immunsuppressive lægemidler eller steroider, også øge risikoen for incisionsbrok.
Hvordan behandler man en bule i operationsarrene på maven?
Hvis du oplever en bule i den tidligere abdominale operation, bør du straks kontakte en læge. Lægen vil udover en fysisk undersøgelse også foretage understøttende undersøgelser i form af abdominal ultralyd eller abdominal CT-skanning, hvis det er nødvendigt.
Hvis fremspringet er lille, kan kirurgisk reparation være en mulighed, men er ikke obligatorisk. Men hvis bulen er stor nok, der er en klemt del af tarmen, eller det giver smerter, vil din læge anbefale operation.
Selvom man kan sige, at det er almindeligt efter operation af maven, kan buler i operationsarrene forebygges ved god operationssårpleje, ikke at lave anstrengende fysisk aktivitet under restitutionen og føre en sund livsstil.
Hvis du i løbet af genopretningsperioden har feber, ser operationssåret hævet ud, pus, lugter eller bløder, skal du straks kontakte en læge, så passende behandling kan udføres.
Skrevet af:
dr. Sonny Seputra, M.Ked.Klin, Sp.B, FINACS
(Kirurg specialist)
