Pseudobulbar effekt eller sygdom pseudobulbar påvirkning (PBA) er en sygdom, der får patienter til at grine eller græde pludseligt, uden nogen trigger. I modsætning til normale mennesker griner eller græder folk med PBA ofte i situationer, der ikke er sjove eller triste.
Pseudobulbar affekt er afbildet i filmen gennem figuren af Arthur Fleck eller Jokeren. Jokeren beskrives som en, der griner meget uden grund, selv i situationer, der ikke er sjove. Med andre ord kan stemningen hos en person med PBA være i konflikt med det udtryk, de viser.
Symptomer på Pseudobulbar Affekt (PBA)
Symptomer på pseudobulbar affekt er overdreven latter eller gråd, som kan opstå pludseligt uden nogen trigger.
Tårerne og latteren hos mennesker med pseudobulbar affekt har forskellige karakteristika end andre psykiske lidelser, såsom depression eller bipolar lidelse, nemlig:
- At grine og græde ukontrolleret og overdrevent i modsætning til latter og gråd hos normale mennesker.
- Latter og gråd påvirkes ikke af humør, så folk med PBA kan græde eller grine, selv når de ikke føler sig triste eller sjove, og i situationer, som normale mennesker ikke synes er triste eller sjove.
Ud over overdreven latter og gråd føler folk med PBA sig ofte frustrerede og vrede. Frustrationen og vreden kan være eksplosiv, men varer kun i et par minutter.
For spisemønstre og sovemønstre oplever PBA-ramte ikke forstyrrelser. Patienter med PBA oplever heller ikke vægttab, som kan opleves af personer med andre psykiske lidelser.
Årsager til Pseudobulbar Affekt (PBA)
Det vides ikke præcist, hvad der forårsager pseudobulbar affekt. Det er dog mistanke om, at PBA er forårsaget af skader på den del af hjernen, der styrer følelser, samt ændringer i hjernens kemikalier. Dette skyldes, at PBA normalt forekommer hos mennesker med følgende neurologiske lidelser:
- Hovedskade
- slag
- Epilepsi
- Parkinsons sygdom
- Alzheimers sygdom
- Hjerne svulst
- Multipel sclerose
- Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)
DiagnosePseudobulbar Affekt (PBA)
For at afgøre, om patienten har pseudobulbar affekt, vil lægen først spørge om de symptomer, patienten oplever, og derefter udføre en fysisk undersøgelse.
Da PBA-symptomer kan minde om symptomer på andre psykiske lidelser, er det vigtigt for patienterne at forklare detaljeret om de symptomer, de oplever, herunder hvornår og hvor længe de varer.
For at lede efter andre neurologiske sygdomme, der ledsager denne tilstand, vil lægen udføre flere understøttende undersøgelser. For eksempel en MR- eller CT-scanning for at lede efter mulig hjerneskade og slagtilfælde, eller en elektroencefalografi (EEG)-scanning for at se, om du har epilepsi.
BehandlingPseudobulbar Affekt (PBA)
Behandling af pseudobulbar affekt har til formål at lindre sværhedsgraden af symptomer og reducere hyppigheden af følelsesmæssige udbrud. En række behandlingsmetoder er lægemidler, herunder antidepressiva, dextromethorphan, eller quinidin.
For at hjælpe patienter med at udføre daglige aktiviteter selvstændigt, vil læger også foreslå ergoterapi.
KomplikationerPseudobulbar Affekt (PBA)
Symptomer på pseudobulbar affekt kan få patienter til at føle sig angste, flov og endda deprimeret. Faktisk er det muligt for PBA-ramte at isolere sig på grund af deres sygdom, så deres daglige aktiviteter bliver forstyrret.
Forebyggelse af Pseudobulbar Affekt (PBA)
Pseudobulbar affekt er svær at forhindre. For mennesker, der lider af denne sygdom, er forebyggelse, der kan gøres, at undgå episoder med gråd og grin uden nogen åbenbar grund. Disse episoder kan kontrolleres ved at tage medicin givet af lægen og gennemgå terapi. På den måde kan PBA-ramte tilpasse sig deres tilstand og fortsætte med at udføre deres daglige aktiviteter normalt.
