Nyrebiopsi, her er hvad du bør vide

En nyrebiopsi er en procedure til at tage en prøve af nyrevæv. Denne procedure kan udføres til forskellige formål, såsom at opdage problemer med nyrerne, kontrollere nyrernes tilstand og overvåge effektiviteten af ​​behandlingen for nyresygdom.

Nyrer er et par organer, der har en vigtig funktion til at filtrere og fjerne affaldsstoffer, mineraler, væsker og toksiner fra kroppen gennem urin (urin).

Når der er et problem med nyrerne, kan der opstå forskellige komplikationer, lige fra ophobning af affald i kroppen til skader på centralnervesystemet. For at finde ud af årsagen til nyresygdomme samt bestemme den rigtige behandling, kan en af ​​dem udføres med en nyrebiopsi.

En nyrebiopsi er en procedure til at tage en prøve af nyrevæv til senere analyse under et mikroskop. Gennem denne vævsprøve kan læger bestemme tilstanden af ​​patientens nyrer. Ud over diagnostiske formål kan en nyrebiopsi også bruges til at evaluere behandling af nyren.

Typer af nyrebiopsi

Nyrebiopsi kan udføres ved tre metoder, nemlig perkutan biopsi, åben biopsi eller laparoskopisk biopsi. Den anvendte metode vil blive tilpasset patientens tilstand og patientens egen beslutning.

Følgende er nyrebiopsimetoder og deres forklaringer:

Perkutan biopsi

Denne metode er den mest anvendte metode til at tage nyrevævsprøver. En perkutan biopsi udføres ved at stikke en nål gennem hudens overflade over nyren. I processen bruges en ultralyd eller CT-scanning til at hjælpe lægen med at dirigere nålen til et bestemt område af nyren.

Åben biopsi

Denne metode er normalt valget for patienter, der har undladt at udføre en perkutan biopsi, eller som har brug for flere vævsprøver. En åben biopsi udføres ved at lave et snit i huden, så nyren kan tilgås direkte til vævsopsamling.

Biopsi ved laparoskopi

En laparoskopisk biopsi udføres ved at lave et lille snit i huden nær nyreområdet. Gennem dette snit vil lægen indsætte et laparoskop, som er et lille rørformet instrument med et kamera.

Denne biopsi kan være en mulighed for patienter, der har en blodkoagulationsforstyrrelse eller kun har én fungerende nyre.

Indikationer for nyrebiopsi

En nyrebiopsi bruges generelt til at diagnosticere nefrotisk syndrom, akut nefritisk syndrom eller akut nyresvigt af ukendt årsag. En nyrebiopsi kan dog også udføres hos en person, der har følgende tilstande:

  • Har hæmaturi eller blodig urin
  • Har albuminuri eller proteinuri, som er en tilstand, når man ved, at der er for meget protein i urinen
  • Har problemer med nyrefunktionen, som medfører en ophobning af affaldsstoffer i blodet
  • Har fået en nyretransplantation, der ikke virkede godt

Nogle af formålene med at lave en nyrebiopsi er:

  • Diagnosticering af sygdomme eller tilstande, der involverer nyrerne, og dem, der ikke kan identificeres ved blod- eller urinprøver
  • Planlægning af behandling for sygdomme eller tilstande, der involverer nyrerne
  • Bestemmelse af stadiet eller udviklingen af ​​nyresygdom
  • Overvågning af effektiviteten af ​​behandling for nyresygdom
  • Overvåg opfølgningsforholdene efter en nyretransplantation eller find ud af, hvorfor den transplanterede nyre ikke fungerer korrekt

Advarsel om nyrebiopsi

Nyrebiopsi skal udføres som anvist eller efter lægens overvejelse og råd. For at få foretaget en nyrebiopsi skal patienten give fuldstændige oplysninger om sin helbredstilstand, så risikoen for komplikationer kan reduceres. Patienten skal også gennemgå flere undersøgelser, før biopsien udføres.

Nyrebiopsi kan udsættes eller endda annulleres, hvis lægens bedømmelse eller undersøgelse finder følgende forhold:

  • Forstyrrelser i immunsystemet, multipel scleroseeller andre tilstande, der kan gøre blødning svær at kontrollere
  • Svær hypertension, som ikke kan kontrolleres med antihypertensiva
  • Nyreinfektion
  • Hudinfektion i området for biopsien
  • Polycystisk nyresygdom (PKD)

Ud over de ovennævnte tilstande anbefaler læger heller ikke en nyrebiopsi til patienter, der har kronisk nyresygdom i slutstadiet, kun har én fungerende nyre, har nyredeformiteter eller lider af nyrehævelse på grund af ophobning af urin (hydronefrose) .

Under en nyrebiopsiprocedure kan lægen udføre nogle yderligere procedurer, såsom en blodtransfusion eller operation for at reparere beskadigede blodkar. Dette sker dog sjældent.

Før nyrebiopsi

Før lægen gennemgår en nyrebiopsi, vil lægen stille patienten en række spørgsmål vedrørende de klager, de har, historien om den sygdom, de har lidt, de anvendte lægemidler samt en historie med allergi over for bedøvelsesmidler, latex eller andre lægemidler. .

Hvis patienten tager et blodfortyndende middel, såsom aspirin, vil lægen bede patienten om at stoppe med at tage stoffet.

Derefter vil lægen udføre en fysisk undersøgelse for at sikre, at patienten er ved godt helbred. Lægen vil også udføre blodprøver eller urinprøver for at sikre, at patienten ikke lider af en infektion eller anden tilstand, der kan øge risikoen for komplikationer.

Selvom graviditet ikke er en kontraindikation, skal patienter, der er gravide, stadig informere lægen, så lægen yderligere kan overveje, om moderens og fosterets tilstand er sikker at gennemgå en nyrebiopsi.

For patienter, der gennemgår nyrebiopsi ved åben biopsi eller laparoskopisk metode, vil lægen bede patienten om at faste i 8 timer før proceduren. Desuden, hvis patienten føler sig bange under proceduren, kan lægen give et beroligende middel.

Nyrebiopsiprocedure

Hver nyrebiopsimetode har forskellige stadier af proceduren. Den fulde forklaring er som følger:

Perkutan biopsi procedure

Ved en perkutan biopsi fjernes nyrevæv ved hjælp af en nål, der stikkes gennem huden tættest på nyren. For at lede nålen vil lægen bruge hjælp fra ultralyd eller CT-scanning.

Følgende er de trin, som nyrelæger udfører i den perkutane biopsimetode:

  • Lægen vil identificere det område, hvor nålen vil blive indsat ved hjælp af en ultralyds- eller CT-scanning.
  • Lægen vil rense et forudbestemt område af huden og derefter give en lokalbedøvelse, så patienten ikke føler smerte, når nålen indsættes.
  • Lægen vil lave et lille snit på overfladen af ​​huden for at nålen kan komme ind.
  • Når nålen er indsat, vil patienten blive bedt om at tage en dyb indånding, så lægen kan tage en vævsprøve.
  • Lægen kan indsætte nålen flere gange, indtil den nødvendige prøve af nyrevæv er tilstrækkelig.
  • Når en vævsprøve er taget, vil lægen fjerne nålen og lægge pres på området for at stoppe blødningen.
  • Lægen vil lægge en bandage på biopsiområdet.

Åben biopsiprocedure

En åben biopsi udføres ved at lave et stort snit i huden nær nyren. Denne procedure kræver generel anæstesi (generel anæstesi), så patienten vil falde i søvn og ikke føle smerte under proceduren.

Efter bedøvelsen har virket, vil lægen udføre en åben biopsi med følgende trin:

  • Lægen vil lave et snit for at få direkte adgang til nyren.
  • Efter at nyren er set, vil lægen bestemme, hvilken del af nyren der skal tages en vævsprøve.
  • Lægen vil tage prøven og derefter indsætte den i et lille rør.
  • Efter prøven er taget, vil lægen lukke snittet med sting.

Laparoskopisk biopsi procedure

En laparoskopisk biopsi udføres ved hjælp af et specielt instrument i form af et kamerarør kaldet et laparoskop. Lægen vil lave et lille snit i huden for at give adgang til enheden. Ligesom en åben biopsi kræver en laparoskopisk biopsi også generel anæstesi (generel anæstesi).

Følgende er trinene til en laparoskopisk biopsi:

  • Lægen vil lave et lille snit i maven eller ryggen for at indsætte laparoskopet.
  • Efter laparoskopet er i, vil lægen afgive gas, så bughulen buler ud, så nyrerne ses tydeligere gennem monitoren.
  • Lægen indsætter et skæreværktøj for at tage en vævsprøve.
  • Efter at prøven af ​​nyrevæv er taget, vil lægen fjerne laparoskopet og skæreværktøjet og derefter fjerne gassen.
  • Efter at biopsiudstyret og gassen er fjernet, vil lægen lukke snittet med sting.

Efter nyrebiopsi

Efter at have gennemgået en nyrebiopsi procedure, vil patienten blive taget til behandlingsrummet for at hvile og reducere bedøvelseseffekten, cirka i 4-6 timer. Lægen vil overvåge patientens blodtryk, puls, temperatur og vejrtrækning.

Generelt kan patienter få lov til at tage hjem samme dag. Patienten skal dog først gennemgå en urinprøve og en blodprøve for at bekræfte tilstedeværelsen eller fraværet af blødning eller andre komplikationer.

Efter biopsien vil patientens urin normalt indeholde en lille mængde blod. Dette er normalt. Men hvis blødningen er for stor, skal patienten straks underrette lægen, så behandlingen kan gives hurtigst muligt.

Selv efter at have fået lov til at gå hjem, skal patienten stadig hvile i 1-2 dage. Patienter rådes også til ikke at udføre anstrengende aktiviteter, såsom at løfte tunge vægte, i mindst 2 uger efter operationen.

Risici ved nyrebiopsi

En nyrebiopsi er generelt sikkert at udføre. Dette betyder dog ikke, at denne procedure overhovedet ikke har nogen risici. Følgende er nogle af de risici, der kan opstå efter at have gennemgået en nyrebiopsi:

  • Blødning, rødme og hævelse ved biopsiområdet
  • Infektion i biopsiområdet
  • Forbandet tisse
  • Smerter i området af biopsien
  • Arteriovenøs fistel, som er dannelsen af ​​en unormal forbindelse mellem to blodkar, der kan opstå som følge af skade fra biopsinålen
  • Hæmatom

Ring til din læge med det samme, hvis du oplever nogle af følgende symptomer efter en nyrebiopsi:

  • Kan ikke tisse, men bliver ved med at have lyst til at tisse
  • Føler sig syg eller varm ved vandladning
  • Mørkerød eller brun urin
  • En bandage, der dækker biopsiområdet, er våd med blod eller pus
  • Feber
  • Føler sig svag