Når du har problemer med at sove, skal du ikke tage sovemedicin uforsigtigt. Det kan være, at den medicin, du tager, er et beroligende middel, der ikke nødvendigvis løser problemet, eller det kan give farlige bivirkninger.
Beroligende midler bruges generelt til at berolige patienter, når de er ved at gennemgå medicinske procedurer, såsom operation, MR, koloskopi eller hjertekateterisering. Dette lægemiddel lindrer ikke automatisk smerte, men det kan gøre patienten lettere at samarbejde og føle sig godt tilpas under proceduren.
Kun på kort sigt
Nogle beroligende midler i lave doser bruges som døsighedsstimulerende midler (beroligende hypnotika), der kan få en person til at falde i søvn. Det betyder dog ikke, at alle typer beroligende midler kan bruges som sovemedicin. Beroligende midler bruges generelt til at reducere angstlidelser eller overdreven stress.
Beroligende medicin, der bruges som sovemedicin, kan kun indtages på kort sigt. Sedativ-hypnotiske beroligende midler omfatter benzodiazepiner og barbiturater. Disse to klasser af stoffer er stoffer, der normalt gives til mennesker med angstlidelser.
Hvis du har problemer med at sove på grund af depression eller en angstlidelse, kan din læge ordinere et antidepressivt middel, der har en beroligende effekt. Denne type medicin kan dog ikke kun bruges direkte til at behandle søvnforstyrrelser, såsom søvnløshed eller søvnløshed.
For at undgå risikoen for at bruge beroligende midler som sovemedicin, skal du altid konsultere en læge. Hvis ikke efter lægens anvisninger, kan sovemedicin give bivirkninger, som omfatter mundtørhed, kvalme, hovedpine, svimmelhed, forstoppelse, hjertebanken, overdreven søvnighed, hukommelsesproblemer og angstlidelser. Derudover kan dette stof også forårsage søvnforstyrrelser, der kan være farlige, for eksempel at falde i søvn under kørsel eller søvngængeri.
Kan forårsage afhængighed
Efter at have været brugt i en vis periode, kan beroligende medicin forårsage stofafhængighed. Forsøg på at stoppe brugen af beroligende midler under disse tilstande kan forårsage søvnløshed, rastløshed, anfald og ændringer i søvnen humør. Derudover kan psykologisk afhængighed få en person til at føle sig hjælpeløs uden at tage beroligende midler.
Benzodiazepiner og barbiturater er to typer beroligende stoffer, der forårsager afhængighed. Hvis der opstår yderligere problemer vedrørende bivirkninger af beroligende midler, skal du have yderligere behandling hos en psykiater.
De fleste dødsfald i forbindelse med brugen af beroligende medicin skyldes overdosis af beroligende medicin, herunder pludselig utilsigtet død eller selvmord. Beroligende midler bør heller ikke tages sammen med alkoholholdige drikkevarer, fordi der er risiko for overdosis, bevidsthedstab, koma og endda død.
Især gravide, ammende mødre og ældre bør være forsigtige med at tage sovemedicin. Hos ældre kan dette lægemiddel øge risikoen for fald og skader om natten. Den givne dosis er normalt lavere. Derudover bør personer med visse medicinske tilstande, såsom forhøjet blodtryk, nyreproblemer eller en historie med anfald, være mere forsigtige med at tage beroligende midler.
Brug beroligende midler med omtanke. Undgå at bruge beroligende midler som sovemedicin uden lægens opsyn. Hvis du har søvnbesvær, som er svære at behandle, bør du kontakte en læge, så årsagen til din søvnløshed kan fastslås, og der vil blive givet videre behandling i henhold til diagnosen.
