Hjerneprolaps er en tilstand, hvor hjernevæv og cerebrospinalvæske (hjerne)cerebrospinalvæske) skifter fra sin normale position. Denne tilstand udløses af hævelse af hjernen fra en hovedskade, slagtilfælde eller hjernetumor. Hjerneprolaps er en meget farlig nødsituation, hvis den ikke behandles med det samme.
Typer af hjerneprolaps
Hjerneprolaps kan opdeles i tre typer, baseret på hvor hjernevævet forskydes, nemlig:
- Subfalcin. I denne tilstand bevæger hjernevævet sig ned i et lag kaldet falx cerebri. Subfalcin Det er den mest almindelige type hjerneprolaps.
- Transtentorial. Denne type herniation er opdelt i to, nemlig:
- Faldende transtentorial, altså betingelsen når uncal (en del af siden af hjernen) skifter til området posterior fossa (bagsiden af hjernen).
- stigende transtentorial, er en tilstand i lillehjernen og hjernestammen, der stiger opad og passerer gennem tentorium cerebelli (den del, der adskiller cerebellum og cerebrum).
- Cerebellar tonsillar. Denne herniation opstår når cerebellære mandler (nedre del af lillehjernen) skifter nedad og passerer gennem foramen magnum (hullet i bunden af kraniet, som forbinder hjernen og rygsøjlen).
Ud over de tre ovenstående typer kan hjerneprolaps også opstå gennem et hul i kraniet, som laves under hjerneoperationer.
Symptomer på hjerneprolaps
Hjerneprolaps er en meget farlig tilstand, hvis den ikke behandles med det samme. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på denne sygdom, herunder:
- Svag.
- Svimmel.
- Hovedpine.
- Det er svært at koncentrere sig.
- Højt blodtryk.
- Kroppen føles svag.
- Uregelmæssig puls.
- anfald.
- Tab af kropsreflekser.
- Tab af hjernestammereflekser, såsom pupilreaktion på lys og blink.
- Hjertestop.
- Stop med at trække vejret.
Årsager og risikofaktorer ved hjerneprolaps
Hjerneprolaps er forårsaget af hævelse af hjernen. Hævelsen komprimerer og fortrænger hjernevæv fra sin normale position. Hjerneprolaps kan udløses af flere tilstande, såsom:
- Hovedskade.
- Blødning i hjernen.
- slagtilfælde.
- Hjerne svulst.
- Byld (opsamling af pus) i hjernen, på grund af en bakteriel eller svampeinfektion.
- Hydrocephalus (ophobning af væske i hjernen).
- Hjernekirurgiske procedurer.
- En abnormitet i hjernens struktur kaldet en Chiari-misdannelse.
- Vaskulær sygdom, såsom en hjerneaneurisme.
Diagnose af hjerneprolaps
For at diagnosticere en hjerneprolaps vil lægen foretage en røntgenundersøgelse af patientens hoved- og nakkeområde. Andre undersøgelsesmetoder, der kan lade sig gøre, er CT-scanning og MR. Disse billeddiagnostiske tests kan hjælpe læger med at se indersiden af hovedet. Hvis lægen har mistanke om en byld i hjernen, vil patienten blive bedt om at gennemgå en blodprøve.
Behandling af hjerneprolaps
Behandlingsmetoder for hjerneprolaps har til formål at reducere hævelse og tryk i hjernen, herunder følgende procedurer:
- Endoskopisk ventrikulostomi. Dette er en procedure til at lave et hul i bunden af hjernen ved hjælp af en endoskopisk teknik. Endoskopi ventrikulostomi har til formål at fjerne hjernevæske gennem det hul, der er blevet lavet.
- Kraniektomi. Kraniektomi er kirurgisk fjernelse af en del af kraniet, nær området med hævelse. Denne procedure har til formål at reducere trykket i hjernen, hvilket, hvis det ikke kontrolleres, vil føre til permanent hjerneskade.
Ud over de ovennævnte procedurer omfatter andre metoder til behandling af hjerneprolaps:
- Kirurgi for at fjerne tumorer, blodpropper og bylder.
- Administration af beroligende midler, antikonvulsiva eller antibiotika.
- Administration af kortikosteroider for at reducere hævelse.
- Endotracheal intubation eller et åndedrætsrør, for at sænke niveauet af kuldioxid i blodet.
- Osmotiske diuretika, såsom mannitol eller hypertoniske væsker, for at reducere væske i hjernevæv.
Komplikationer af hjerneprolaps
Hjerneprolaps, der ikke behandles med det samme, kan være meget farlig og kan forårsage:
- Permanent hjerneskade.
- Koma.
- Hjertestop.
- Hjernestamsdød eller hjernedød.
- Død.
