En subaraknoidal blødning er en ophobning af blod i hjernens beskyttende beklædning. Denne tilstand er generelt karakteriseret ved alvorlig hovedpine, der opstår pludseligt.
Subaraknoidal blødning eller subaraknoidal blødning (SAH) kan opstå spontant uden en hovedskade. Denne tilstand er oftest forårsaget af en hjerneaneurisme, som er en bule i en arterie forårsaget af en udtynding af blodkarvæggen.
Patienter med subaraknoidal blødning bør straks søge lægehjælp. Hvis ikke, er denne tilstand i fare for at forårsage permanent hjerneskade, den kan endda være livstruende.
Årsager til subaraknoidal blødning
Hjernemembranen (meninges) er et beskyttende lag af hjernen, der består af dura mater-, arachnoid- og pia mater-lagene. Det subarachnoidale rum er placeret mellem arachnoid- og pia mater-lagene.
Det subarachnoidale rum indeholder væske, der beskytter hjernen. I det subarachnoidale rum er der mange blodkar, der spiller en rolle i at transportere næringsstoffer og ilt til hjernen.
Subaraknoidal blødning kan opdeles i to, nemlig traumatisk og ikke-traumatisk. Her er forklaringen:
Traumatisk subaraknoidal blødning
Traumatisk subaraknoidal blødning opstår som følge af en alvorlig hovedskade, for eksempel fra en trafikulykke. En alvorlig hovedskade kan få et blodkar i hjernens slimhinde til at briste og resultere i en subaraknoidal blødning.
Ikke-traumatisk subaraknoidal blødning
Ikke-traumatisk subaraknoidal blødning opstår spontant, for eksempel brud på et blodkar på grund af en hjerneaneurisme. Aneurismer i hjernens blodkar gør, at væggene i blodkarrene bliver tynde og danner en meget skrøbelig bule.
Ikke-traumatisk subaraknoidal blødning kan også opstå på grund af blødning fra arteriovenøse misdannelser, indtagelse af blodfortyndende medicin, blodkoagulationsforstyrrelser, infektioner og komplikationer på grund af blødning i hjernen, der lækker ind i det subaraknoideale rum.
Risikofaktorer for subaraknoidal blødning
Subaraknoidal blødning kan forekomme i alle aldersgrupper. Faktisk er nogle mennesker født med en hjerneaneurisme, der kan forårsage denne tilstand. Derudover er der flere andre faktorer, der øger risikoen for aneurismer, nemlig:
- Rygevane
- Højt blodtryk
- Alkoholmisbrug
- Familiehistorie af aneurismer
- Polycystisk nyresygdom
- lever sygdom
- Hjernetumorer, både ondartede og godartede, påvirker blodkarrene
- Encephalitis
- Fibromuskulær dysplasi eller unormale vækster i blodkarvæggene
- Moyamoyas sygdom, som er en sjælden tilstand, der forårsager blokeringer i blodkarrene i hjernen
- Vaskulitis
Symptomer på subaraknoidal blødning
Det vigtigste symptom, der opstår ved en subaraknoidal blødning, er en alvorlig hovedpine, der opstår pludseligt og aldrig har været følt før. Andre symptomer omfatter:
- Svimmelhed, forvirring og svaghed lige pludselig
- Halsen føles stiv
- Skulder og rygsmerter
- Kvalme og opkast
- Sløret, dobbeltsyn eller lysfølsomhed
- Oplever slagtilfældesymptomer, såsom sløret tale og lammelser på den ene side af kroppen
- Tab af bevidsthed
- Anfald
- Søvnforstyrrelser
- Depression
Hvornår skal man gå til lægen
Symptomer på subaraknoidal blødning kan opstå pludseligt og få den syge til at opleve et hurtigt bevidsthedstab. Denne tilstand er klassificeret som en nødsituation og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Hvis du ser nogen, der viser tegn på en subarachnoid blødning som ovenfor, skal du straks søge hjælp fra en læge eller læge.
Diagnose af subaraknoidal blødning
Lægen vil spørge om de symptomer, som patienten oplever, især klager over alvorlig hovedpine, synsforstyrrelser og en stiv nakke som de vigtigste symptomer på subarachnoid blødning.
Ydermere kan lægen udføre laboratorieundersøgelser for at understøtte diagnosen, såsom en komplet blodtælling, blodkemi samt PT og APTT.
Hos en person, der er mistænkt for at have en subarachnoid blødning, kan lægen udføre andre undersøgelser, såsom:
Computerstyret tomografi (CT) Scan
CT-scanninger kan give et billede af tilstanden af blodkar, herunder dem i hjernen. Den type CT-scanning, der kan se blodkar mere tydeligt, er CT-scanning angiografi.
MR scanning (MRI) Scan
En MR-scanning kan påvise blødninger, der har passeret 48 timer. MR-scanning er meget nyttig til at vurdere tilstanden af arteriovenøs misdannelse, som er en af årsagerne til subaraknoidal blødning.
Lumbalpunktur
I nogle tilfælde opdager scanningen muligvis ikke nogen blødning. Ved en lumbalpunktur vil lægen tage en prøve af væsken, der beskytter hjernen mellem rygsøjlen ved hjælp af en nål. Hos patienter med subaraknoidal blødning kan væsken indeholde blod.
Behandling af subaraknoidal blødning
Blødning får trykket inde i hovedet til at stige. Dette er i fare for at forårsage hjerneskade til døden. Derfor er behandlingen at overvåge stigningen i trykket i hovedet og adressere årsagen til blødningen.
Tryk inde i hovedet kan sænkes med visse lægemidler, såsom:
- Osmotiske diuretika, fx mannitol
- Loop-diuretika, nemlig furosemid
- Intravenøse steroider, såsom dexamethason
Hvis der er kraftig blødning, der lægger pres på hjernen, vil lægen sætte et særligt rør gennem hovedoperationsmetoden for at sænke trykket. Derefter kan lægen udføre operation for at stoppe blødningen, såsom:
Neurokirurgisk klipning
Neurokirurgisk klipning har til formål at reparere problematiske blodkar ved at klemme dem fast ved hjælp af små metalclips. Denne procedure udføres via en kraniotomi (hovedkirurgi) metode.
Endovaskulær coiling
I denne procedure vil bulen af blodkarret i form af en lomme på grund af aneurismet blive fyldt med platinmetalspoler, så blod ikke kan passere gennem posen. Formålet med denne procedure er at reducere risikoen for yderligere blødning.
For at lindre ledsagende symptomer og hjælpe med heling kan patienter også få andre lægemidler, såsom:
- Blodtryksregulatorer, såsom beta-blokerende lægemidler
- Smertelindring
- Antidepressiva
- Antikonvulsiva, for at forhindre eller stoppe anfald
- Afføringsmiddel, for ikke at belaste ved afføring
- Vaskulære dilatatorer, fx calciumantagonister.
Komplikationer af subaraknoidal blødning
Ubehandlet subaraknoidal blødning kan føre til udvikling af komplikationer, såsom:
- Hydrocephalus, som er en ophobning af væske i hjernen, der kan øge trykket inde i hovedet og beskadige hjernen
- Vasospasme, som er forsnævring af blodkar, og derved reducerer strømmen af blod, der transporterer ilt til hjernen
- Gentagne blødninger
- slag
Derudover er patienter også i risiko for følgende langsigtede komplikationer:
- Epilepsi
- Humørsvingninger, såsom depression
- Forstyrrelser i hjernens kognitive funktioner, såsom at koncentrere sig, huske og planlægge ting
Forebyggelse af subaraknoidal blødning
Subaraknoidal blødning, især ikke-traumatisk, kan forebygges ved at undersøge potentielle lidelser i hjernen, for eksempel ved tidlig opdagelse eller behandling af hjerneaneurismer.
Derudover er livsstilsændringer nødvendige for at eliminere risikofaktorer for subaraknoidal blødning, såsom:
- Stop med at ryge og indtag alkoholholdige drikkevarer
- Undgå at bruge stoffer uden lægens råd
- Kontroller blodtrykket
- Træn regelmæssigt
- Oprethold den ideelle kropsvægt
