Dyspraksi er en bevægelses- og koordinationsforstyrrelse, der skyldes abnormiteter i nervesystemets udvikling. Dyspraksi er en medfødt lidelse, men den er ikke altid sporbar fra fødslen.
Dyspraksi er forskellig fra apraksi, selvom de lyder ens. Dyspraksi er karakteriseret ved en forsinkelse i, at et barn når et udviklingspunkt, som burde være opnået af et barn på hans alder. Mens apraksi vil være karakteriseret ved tab af visse evner, som tidligere var besiddet eller mestret.
Dyspraksi kan ske for alle, men denne tilstand er mere almindelig hos mænd. Dyspraksi er ikke relateret til intelligensniveauet, men kan reducere den syges evne til at lære. Denne tilstand kan også påvirke selvtilliden hos den syge.
Årsager og risikofaktorer ved dyspraksi
Indtil nu er årsagen til dyspraksi stadig ukendt. Det er dog mistanke om, at denne tilstand opstår på grund af forstyrrelser i udviklingen af nervesystemet i hjernen. Dette kan forstyrre strømmen af nervesignaler fra hjernen til lemmerne.
Koordination og bevægelse af lemmer er en kompleks proces, der involverer forskellige nerver og dele af hjernen. Hvis der er en forstyrrelse i en nerve eller en del af hjernen, kan der opstå dyspraksi.
Der er flere ting, der kan øge en persons risiko for at udvikle dyspraksi, nemlig:
- For tidlig fødsel, som er født før 37. svangerskabsuge
- Født med lav fødselsvægt (LBW)
- At have et familiemedlem, der lider af dyspraksi eller koordinationsforstyrrelser
- Født af en mor, der røg, indtog alkohol eller brugte stoffer under graviditeten
Symptomer på dyspraksi
Dyspraksi er karakteriseret ved forsinket motorisk udvikling og nedsat koordination. Symptomer og klager oplevet af mennesker med dyspraksi kan være forskellige for hver patient.
Babyer med dyspraksi oplever forsinkelser for at nå et udviklingspunkt, som burde være nået af babyer på hans alder. Nogle eksempler på dyspraksi-symptomer, der kan ses hos spædbørn, er:
- Siddende sent, kravlende, stående eller gående
- Har svært ved at udføre bevægelser, der kræver koordination, såsom at stable blokke eller række ud efter genstande
I skolealderen er børn med dyspraksi ofte ude af stand til at gennemføre skolearbejde, virker dovne og skødesløse. Generelt er symptomerne på dyspraksi, der kan ses hos børn:
- Skødesløs, såsom at du ofte støder eller taber ting
- Besvær med at koncentrere dig, følge instruktioner og forstå information
- Svært ved at organisere dig selv og udføre opgaver
- Svært eller langsom til at lære nye ting
- Svært at få nye venner
- Ser doven ud at studere
- Svært eller langsom at klæde eller binde snørebånd
Dyspraksi kan også fortsætte ind i ungdomsårene og voksenalderen. Symptomer på dyspraksi, der kan ses i denne alder, er klodsede, skødesløse, dårlige til socialt samvær, svære at lave sports- og kunstaktiviteter og mangel på selvtillid.
Hvornår skal man gå til lægen
Kontakt straks en læge, hvis dit barn har klager eller symptomer som nævnt ovenfor. Du skal også tage dit barn til lægen, hvis du bemærker forstyrrelser eller forsinkelser i vækst og udvikling.
Tidlig undersøgelse og behandling er nødvendig, så børn kan indhente det, og for at forhindre komplikationer i fremtiden.
Dyspraksi diagnose
For at diagnosticere dyspraksi vil lægen foretage spørgsmål og svar med forældrene vedrørende de klager eller symptomer, barnet oplever, graviditetshistorie, fødsel, vækst og udvikling samt barnets og familiens helbredshistorie.
Dernæst vil lægen udføre en antropometrisk undersøgelse for at vurdere barnets vækst. Lægen vil også vurdere barnets udvikling, fx ved Denver scorede. For at vurdere et barns udvikling kan lægen bede barnet om at skrive, tegne, hoppe, arrangere blokke, gribe eller udføre andre simple bevægelser.
Husk på, at ikke alle børn, der virker klodsede eller træge, har dyspraksi. Et barn siges at have dyspraksi, hvis det har bevægelses- og koordinationsevner, der er langt under gennemsnittet for hans alder, og denne forsinkelse forårsager forstyrrelser i hans aktiviteter.
Diagnosen kan føre til dyspraksi, hvis ovenstående symptomer viser sig siden barndommen, og der ikke opdages anden tilstand, der forårsager disse symptomer.
Dyspraksi behandling
Indtil nu er der ingen behandling, der kan helbrede dyspraksi. Hos nogle mennesker med dyspraksi, især dem med milde symptomer, kan denne lidelse forbedres med alderen.
Læger vil anbefale forældre og familier rutinemæssigt at give stimulation til børn med dyspraksi. Mennesker omkring barnet, herunder lærere og omsorgspersoner, skal også informeres og gives en forståelse af denne tilstand. Målet er at forhindre stigmatisering eller dårlige opfattelser, der kan forværre barnets tilstand.
Støtte fra forældre og mennesker omkring er meget vigtig for at hjælpe børn med dyspraksi indhente forsinkelser og overvinde forhindringer, de oplever.
Derudover er der flere behandlingsformer, som læger kan give for at hjælpe mennesker med dyspraksi, nemlig:
- Ergoterapi, at lære praktiske måder at udføre daglige rutiner på
- Fysioterapi eller fysioterapi, for at forbedre motorikken
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT), at ændre den lidendes tankegang i forhold til sine begrænsninger, så den syges adfærd og følelser bliver bedre
Dyspraksi komplikationer
Udviklingsforsinkelser og koordinationsforstyrrelser, der ikke behandles ordentligt, kan få dyspraksipatienter til at opleve følgende tilstande:
- Svært at socialisere
- Oplever mobning
- Lider af adfærdsforstyrrelse
- Ikke selvsikker
Mens i voksenalderen, kan dyspraksi forårsage, at de syge har eksplosive følelser, fobier eller tvangspræget adfærd.
Derudover er der også flere tilstande, som ofte er forbundet med eller samtidig forekommer med dyspraksi, nemlig ADHD, ordblindhed, autisme eller sprogapraksi.
Forebyggelse af dyspraksi
Fordi årsagen til dyspraksi er ukendt, er der ingen sikker måde at forhindre denne tilstand på. For at reducere risikoen for udviklingsforstyrrelser hos børn er der dog flere måder, som mødre kan gøre under graviditeten, nemlig:
- Spis en sund og afbalanceret kost
- Undgå udsættelse for cigaretrøg
- Indtag ikke alkoholholdige drikkevarer
- Tag ikke stoffer skødesløst
- Gennemgå regelmæssigt graviditetstjek for at overvåge fosterets tilstand
